• +45 21 43 23 90
  • torben.ravn@plantningsselskabet.dk

Jubilæumstale den 25.10.2019

Jubilæumstale den 25.10.2019

Per Bonefeld

Ja, så er det i dag vi fejrer Plantningsselskabets 100-års jubilæum. Det at Plantningsselskabet nu er 100 år, er absolut ikke en selvfølge, det skyldes en lang række af rigtige beslutninger, som visionære personer igennem tiden har præsteret, og videregivet til deres efterkommere. Det er det der gør, at vi i dag kan fejre selskabets runde fødselsdag og nyde frugten af det arbejde, der er leveret igennem alle årene. Stor respekt for det.

Næste år, i 2020, vil genforeningen blive fejret overalt i Sønderjylland og historien og minderne vil blive genopfrisket. I tiden op til genforeningen var der mange tiltag der ulmede i grænselandet, herunder etableringen af et plantningsselskab i Sønderjylland. De nationale tilhørsforhold prægede også de tanker og ideer, der opstod blandt stærke og visionære profiler i den periode.  

Angående etableringen af Plantningsselskabet, blev der rettet en henvendelse fra Fælleslandboforeningen for Nordslesvig og Landeværnet til Hedeselskabet om, at etablere et plantningsselskab i Sønderjylland.

De endelige vedtægter for A/S Plantningsselskabet Sønderjylland lå klar, så selskabet kunne stiftes den 23. oktober 1919. Der blev sendt en henvendelse ud til offentligheden, med opfordring om støtte og hjælp til det Sønderjyske plantningsarbejde. Genforeningen trak lidt ud og aktietegningen ligeså. Der blev lidt polemik omkring offentliggørelsen af aktietegningen, men datoen den 23. oktober 1919 betragtes som dagen, hvor Plantningsselskabet er stiftet. 

Rigtig mange sønderjyder, især gårdejere, støttede op om plantningsselskabet og leverede mere end en tredjedel af aktiekapitalen.

Den resterende del, kom fra resten af kongeriget, hvor bidragsyderne typisk var godsejere, proprietærer, gårdejere, forstfolk og embedsmænd.

Denne evne og især vilje til at støtte op omkring Plantningsskabet eksisterer stadig. Det er som om, der er en særlig ånd, en kraft og vilje til at støtte op omkring selskabet. Det nationale har måske også her især i 100 året, fortsat betydning, men kærligheden til naturen og den historie der ligger bag selskabet fornemmer jeg, vægter tungt. Vi ser, at aktierne går i arv fra senior til junior, når den tid kommer i enhver familie, og det på trods af, at der aldrig er udbetalt udbytte til aktionærerne.

Tanken med, at sikre selskabet i Sønderjylland ligger også i oprettelsen af Den Sønderjyske Plantagefond i år 2000. Fonden blev stiftet med det formål at eje aktier i A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. Dertil at sikre formålsbestemmelsen i fonden; udøve stemmeret på aktier i Plantningsselskabet i det omfang aktionærer måtte have overladt til fondsbestyrelsen at udøve stemmeretten. Yderligere at sikre formålsbestemmelsen i Plantningsselskabet, modtage donationer og støtte forstlige opgaver i landsdelen.

Fonden blev stiftet med de aktier som Plantningsselskabet var ejer af. Nu nævner jeg en række organisationer, virksomheder og private personer, som har støttet op omkring fonden, velvidende, at jeg IKKE får nævnt alle med navns nævnelse. Jeg beder i den forbindelse om forståelse for ikke at nævne alle, men fokusere på opbakningen og betydningen af Fonden og dens virke.

I perioden fra 2002 og få år derefter, købte fonden aktierne fra ESS, Sønderjyllands Amt, samt mange aktier fra en række sønderjyske sogneråd- og kommuner. Senere i forløbet har Danske Bank, Sydbank, Haderslev kommune, Agerskov Sogns Sparekasse og Sønderjyllands Kreditforening støttet op omkring fonden med salg af deres aktier til fonden. Dertil er der også en række familier som har støttet fonden, herunder bl.a. familien Hermansen, P.J.Jensen og flere til.

På årets generalforsamling her i 2019, kunne jeg berette om familien Arkil, som har doneret deres aktier til fonden, efterfølgende har Torben Ravn doneret og senest har Tønder kommune her op til 100-års jubilæet accepteret fondens købstilbud.

Til ALLE disse organisationer, foreninger, familier og privatpersoner skal der i dag lyde en KÆMPE stor tak, for tilliden til Den Sønderjyske Plantagefond og dermed Plantningsselskabet. Fonden betragter vi i det daglige, som den fond der er ejet af folket – jeg kalder det oftest blot for ”Sønderjyderne”.

Dermed er det Sønderjyderne, sammen med jer aktionærer og de to store aktionærer, Hedeselskabet og Norlys (måske bedre kendt som SE eller Sydenergi) der er ejerne af Plantningsselskabet. Der er en rigtig god stemning og opbakning til Plantningsselskabet – tusind tak for det til jer allesammen.

Storm P skrev engang ”det er svært at spå – især om fremtiden”. Det ved vi alle, men ordene rummer mere end det. Der er både behov for, og krav til, at spå om fremtiden. Dertil kan jeg tilføje ”at den til enhver tid siddende bestyrelse, skal drive selskabet kommercielt i den tid de repræsenterer”. Samlet set betyder det, at bestyrelsen løbende skal forholde sig til såvel; fortiden og rødderne, nutiden, men ikke mindst se fremtiden som muligheder.

Plantningsselskabet har været igennem en naturlig, men omskiftelig udvikling igennem de seneste 100 år. Fra de første plantager blev etableret, samt drift af egen planteskole, til nu, at udgøre almindelig plantagedrift og juletræsproduktion.       Hvis vi deler det op i to, hvor indtjeningen udgør den ene halvdel og udviklingen den anden, kan man forsøge at spå således:

Plantagedrift og udlejning af jagt betragter jeg som naturlige og vedvarende indtægtskilder. Juletræsproduktionen er presset og ingen ved med sikkerhed, om konkurrencekraften i Danmark er til stede fremadrettet, samt om Plantningsselskabets produktion er stor nok til kundernes behov i fremtiden.

Dertil kommer forhåbentlig en god indtægtskilde fra frøplantagen i Skærbæk. Frøplantagen er et produkt at godt samarbejde, og ejes i fællesskab med Hedeselskabet. Frøplantagen kan forhåbentlig blive et stort aktiv på sigt.

Derudover opstammes der løbende Douglas graner, for på den lange bane, at repræsentere forhåbentlig pæne merværdier.

Det var indtjeningen set fra nuet.

Hvis vi ser på omfanget af plantager og skove gennem de seneste 100 år, så kan vi sige, at selskabet er vokset med ca. 15 ha årligt, til i dag at eje ca. 1500 hektar.

Hvordan udvikler vi så på den front?

Med baggrund i de politiske vinde der blæser for nuværende, kan der opstå muligheder, hvor Plantningsselskabet kan være en naturlig og ikke mindst upolitisk aktør på markedet.

Et er sikkert. Det er folketingets flertal som bestemmer, men uanset hvem af de to politiske fløje der har regeringsmagten, så ønsker et flertal på langt over 90 mandater mere natur i Danmark. Uenigheden er blot hvordan og hvornår.

Vi ved, at Landbo Fødevarer har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om udtagning af 100.000 hektar landbrugsjord fra den primære landbrugsdrift. I den aftale der er indgået, er det især lavbundsjorde der indgår, men der er nok alligevel nogle arealer som kan anvendes til skovrejsning.

Arealerne er ikke udpeget eller fordelt på landsdele, men Sønderjylland har umiddelbart flere lavbundsjorde end de mere østlige egne af Danmark. Udfordringen ved den aftale er, at der ikke er afsat penge på finansloven til opkøb af arealerne. Dertil ligger der ingen konkrete planer for, hvorledes arealerne skal udvikles derefter.

Derimod, er der i det fremlagte finanslovsforslag afsat 70 millioner til privat skovrejsning, svarende til ca. 2.150 hektar ny skov.

Omkring grundvandsbeskyttelse kan der tilsvarende være en mulighed. Enkelte kommuner har udpeget arealer, hvor de stiller særlige krav, hvis der drives landbrug på arealerne.

Andre kommuner og vandforsyningsselskaber håndterer problematikken på anden måde.

Et eksempel fra den virkelige verden er på Fyn, nærmere betegnet omkring Odense. Her har VandCenter Syd (som vandforsyningsselskabet hedder) i samarbejde med kommunen ønsket, at sikre drikkevandsforsyningen fremadrettet.

Landbrugsstyrelsen har erhvervet 145 hektar landbrugsjord til skovrejsning, og forestået jordfordeling i området. Arealerne er erhvervet til normal markedspris, men landmændene afregnes på ekspropriationslignende vilkår. VandCenter Syd har afholdt 60% af omkostningerne til køb af arealerne, samt alle procesomkostninger. Modydelsen er en tinglyst servitut, med krav om skovrejsning og ingen brug af gødning eller pesticider.

Hedeselskabet har herefter købt arealet for de resterende 40 % og etableret skoven med skovrejsningstilskud. Den nuværende ordning omkring skovrejsningstilskud giver mulighed for at opretholde EU landbrugsstøtten fremadrettet. Dermed er der en mindre indtjening til pleje af skoven.

Hvis der fra vandforsyningsselskaber og kommuner opstår ønske om, at etablere tilsvarende projekter i Sønderjylland, ser jeg Plantningsselskabet som en naturlig aktør og ejer af et sådant projekt. Vi er et solidt og folkeligt funderet selskab, der i 100 år har bevist at mestre skovdrift på et professionelt niveau.  

Tanken kan ledes yderligere ud til andre områder, hvor vi alle er direkte eller indirekte forbrugere. Konkret tænker jeg på, at næsten alle husstande i Danmark har en computer med adgang til internettet. Brugen af internettet er kommet for at blive, og Danmark er blevet interessant for store IT-giganter som Google, Facebook med flere. Disse giganter er i fuld gang med at etablere datacentre rundt omkring i landet, og datacentrene er storforbrugere af energi. De forsøger naturligvis at købe deres elforbrug fra vind- eller solenergi, men hvorfor ikke investere i en nyetableret skov. Dermed kan de profilere deres virksomhed via tiltag, som et stort flertal i befolkningen støtter op omkring.

Disse virksomheder har næppe nogen interesse i at plante eller drifte skove eller plantager i Danmark. Det kan Plantningsselskabet levere – igen som et folkeligt funderet selskab med ekspertisen på området.

Der er dog en ting jeg gerne vil pointere, nemlig, at vi skal huske at respektere vores rødder. Plantningsselskabet er i overvejende grad udsprunget af landbruget og derfor skal vi agere med stor respekt for det erhverv, der er vores ophav.

Uanset, hvor udviklingen bærer os hen, så er det helt sikkert, at vi skal være omstillingsparate – vi skal kunne se mulighederne og ikke begrænsningerne. Vi skal have en positiv tilgang til den verden, vi alle er på vej ind i. Vi skal have modet, evnen og viljen til forandring, for måske at overleve i endnu – 100 år.

————————————————–o—————————————————-

Det var lidt om selskabet, og så vil jeg tillade mig kort at sige lidt om jubilæumsbogen.

Først og fremmest vil jeg på selskabets vegne takke for de flotte økonomiske bidrag som Plantningsselskabet har modtaget.

Der er modtaget tilskud fra SE` vækstpulje, Det danske Hedeselskab, Tønder kommune og Den Sønderjyske Plantagefond. Tusind tak til bidragsyderne for det.

Også en stor tak til bogens forfatter Carsten Porskrog Rasmussen. Carsten har virkelig taget opgaven på sig og leveret et flot stykke arbejde, tusind tak for det.

Som I er bekendt med, så får Carsten mulighed for at profilere bogen lidt senere på aftenen.

Når aftenens program er slut og festen slutter, vil der være ét eksemplar af bogen til hver aktionær, samt til de gæster der er inviteret her i aften.

Selskabets sekretær, Karsten Romme vil udlevere bogen til jer og notere, hvem der har modtaget. Karsten kan vi lige få dig at se – tak for det.

I kan glæde jer til at læse bogen, og jeg vil ønske jer god læselyst.

Så synes jeg, at vi skal rejse os og udbringe et trefoldigt leve for Plantningsselskabet.  

torben.ravn@plantningsselskabet.dk