• +45 60 56 30 17
  • morten.faudel@plantningsselskabet.dk

Forfatterarkiv

Møde i Eggebæk/Lundbæk Hjortelaug

Den 25 august klokken 19, afholdes der møde i Hjortelauget. Vi mødes på Damgård, Damgårdvej 4, 6360 Tinglev.
Der serveres øl, vand og wienerbrød

morten.faudel@plantningsselskabet.dk

Ordinær generalforsamling den 28. august 2020

 

                                     A/S Plantningsselskabet Sønderjylland

Der afholdes ordinær generalforsamling fredag den 28. august 2020 kl. 17.00.

Efterfølgende er der middag på kroen kl. 18.30

  Adressen er: Agerskov Kro og Hotel, Hovedgaden 3, 6554 Agerskov.

Dagsorden:

  1. Velkomst ved formanden
  2. Valg af dirigent.
  3. Årsberetning ved formand.
  4. Driftsberetning ved skovfoged Torben Ravn.
  5. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab ved revisor Allan Schöne.
  6. Bestyrelsens forslag til anvendelse af årets overskud.
  7. Valg til bestyrelsen. På valg er 3 bestyrelsesmedlemmer:

 Peter Friis Brodersen (modtager genvalg)

             Bent Simonsen (modtager genvalg)

             Per Bonefeld (modtager genvalg)

  • Valg af revisor.
  • Behandling af indkomne forslag.
  • Eventuelt.

Tilmelding til generalforsamling og middag for aktionær med ledsager senest den 22. august 2020. Helst pr. mail eller sms.

Til Karsten Romme 31770120. Mail: karstenromme@gmail.com 

Reception og skovtur.

Inden generalforsamlingen afholdes der reception og skovtur i anledning af skovfoged Torben Ravns fratrædelse og skovfoged Morten Faudels tiltrædelse, som leder af Plantningsselskabet pr. 1. juli 2020.

Tidspunkt: 13 – 16

Mødested er: Lærkehuset, Brøns Møllevej 2, 6780 Skærbæk

Alle er velkomne

P.b.v.

Per Bonefeld.

Bemærk: Plantningsselskabet ønsker at have kontakt til aktionærerne pr. mail. Husk at give selskabet besked på ændringer i post- og mailadresser pr. mail til: karstenromme@gmail.com

morten.faudel@plantningsselskabet.dk

Fra plantning til plantager

A/S Plantningsselskabet Sønderjylland 1919-2019

Plantningsselskabets nye jubilæumsbog, som er lavet af Carsten Porskrog Rasmussen, kan nu læses online ved at klikke på dette link: “Fra plantning til plantage” 

morten.faudel@plantningsselskabet.dk

Jubilæumstale den 25.10.2019

Per Bonefeld

Ja, så er det i dag vi fejrer Plantningsselskabets 100-års jubilæum. Det at Plantningsselskabet nu er 100 år, er absolut ikke en selvfølge, det skyldes en lang række af rigtige beslutninger, som visionære personer igennem tiden har præsteret, og videregivet til deres efterkommere. Det er det der gør, at vi i dag kan fejre selskabets runde fødselsdag og nyde frugten af det arbejde, der er leveret igennem alle årene. Stor respekt for det.

Næste år, i 2020, vil genforeningen blive fejret overalt i Sønderjylland og historien og minderne vil blive genopfrisket. I tiden op til genforeningen var der mange tiltag der ulmede i grænselandet, herunder etableringen af et plantningsselskab i Sønderjylland. De nationale tilhørsforhold prægede også de tanker og ideer, der opstod blandt stærke og visionære profiler i den periode.  

Angående etableringen af Plantningsselskabet, blev der rettet en henvendelse fra Fælleslandboforeningen for Nordslesvig og Landeværnet til Hedeselskabet om, at etablere et plantningsselskab i Sønderjylland.

De endelige vedtægter for A/S Plantningsselskabet Sønderjylland lå klar, så selskabet kunne stiftes den 23. oktober 1919. Der blev sendt en henvendelse ud til offentligheden, med opfordring om støtte og hjælp til det Sønderjyske plantningsarbejde. Genforeningen trak lidt ud og aktietegningen ligeså. Der blev lidt polemik omkring offentliggørelsen af aktietegningen, men datoen den 23. oktober 1919 betragtes som dagen, hvor Plantningsselskabet er stiftet. 

Rigtig mange sønderjyder, især gårdejere, støttede op om plantningsselskabet og leverede mere end en tredjedel af aktiekapitalen.

Den resterende del, kom fra resten af kongeriget, hvor bidragsyderne typisk var godsejere, proprietærer, gårdejere, forstfolk og embedsmænd.

Denne evne og især vilje til at støtte op omkring Plantningsskabet eksisterer stadig. Det er som om, der er en særlig ånd, en kraft og vilje til at støtte op omkring selskabet. Det nationale har måske også her især i 100 året, fortsat betydning, men kærligheden til naturen og den historie der ligger bag selskabet fornemmer jeg, vægter tungt. Vi ser, at aktierne går i arv fra senior til junior, når den tid kommer i enhver familie, og det på trods af, at der aldrig er udbetalt udbytte til aktionærerne.

Tanken med, at sikre selskabet i Sønderjylland ligger også i oprettelsen af Den Sønderjyske Plantagefond i år 2000. Fonden blev stiftet med det formål at eje aktier i A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. Dertil at sikre formålsbestemmelsen i fonden; udøve stemmeret på aktier i Plantningsselskabet i det omfang aktionærer måtte have overladt til fondsbestyrelsen at udøve stemmeretten. Yderligere at sikre formålsbestemmelsen i Plantningsselskabet, modtage donationer og støtte forstlige opgaver i landsdelen.

Fonden blev stiftet med de aktier som Plantningsselskabet var ejer af. Nu nævner jeg en række organisationer, virksomheder og private personer, som har støttet op omkring fonden, velvidende, at jeg IKKE får nævnt alle med navns nævnelse. Jeg beder i den forbindelse om forståelse for ikke at nævne alle, men fokusere på opbakningen og betydningen af Fonden og dens virke.

I perioden fra 2002 og få år derefter, købte fonden aktierne fra ESS, Sønderjyllands Amt, samt mange aktier fra en række sønderjyske sogneråd- og kommuner. Senere i forløbet har Danske Bank, Sydbank, Haderslev kommune, Agerskov Sogns Sparekasse og Sønderjyllands Kreditforening støttet op omkring fonden med salg af deres aktier til fonden. Dertil er der også en række familier som har støttet fonden, herunder bl.a. familien Hermansen, P.J.Jensen og flere til.

På årets generalforsamling her i 2019, kunne jeg berette om familien Arkil, som har doneret deres aktier til fonden, efterfølgende har Torben Ravn doneret og senest har Tønder kommune her op til 100-års jubilæet accepteret fondens købstilbud.

Til ALLE disse organisationer, foreninger, familier og privatpersoner skal der i dag lyde en KÆMPE stor tak, for tilliden til Den Sønderjyske Plantagefond og dermed Plantningsselskabet. Fonden betragter vi i det daglige, som den fond der er ejet af folket – jeg kalder det oftest blot for ”Sønderjyderne”.

Dermed er det Sønderjyderne, sammen med jer aktionærer og de to store aktionærer, Hedeselskabet og Norlys (måske bedre kendt som SE eller Sydenergi) der er ejerne af Plantningsselskabet. Der er en rigtig god stemning og opbakning til Plantningsselskabet – tusind tak for det til jer allesammen.

Storm P skrev engang ”det er svært at spå – især om fremtiden”. Det ved vi alle, men ordene rummer mere end det. Der er både behov for, og krav til, at spå om fremtiden. Dertil kan jeg tilføje ”at den til enhver tid siddende bestyrelse, skal drive selskabet kommercielt i den tid de repræsenterer”. Samlet set betyder det, at bestyrelsen løbende skal forholde sig til såvel; fortiden og rødderne, nutiden, men ikke mindst se fremtiden som muligheder.

Plantningsselskabet har været igennem en naturlig, men omskiftelig udvikling igennem de seneste 100 år. Fra de første plantager blev etableret, samt drift af egen planteskole, til nu, at udgøre almindelig plantagedrift og juletræsproduktion.       Hvis vi deler det op i to, hvor indtjeningen udgør den ene halvdel og udviklingen den anden, kan man forsøge at spå således:

Plantagedrift og udlejning af jagt betragter jeg som naturlige og vedvarende indtægtskilder. Juletræsproduktionen er presset og ingen ved med sikkerhed, om konkurrencekraften i Danmark er til stede fremadrettet, samt om Plantningsselskabets produktion er stor nok til kundernes behov i fremtiden.

Dertil kommer forhåbentlig en god indtægtskilde fra frøplantagen i Skærbæk. Frøplantagen er et produkt at godt samarbejde, og ejes i fællesskab med Hedeselskabet. Frøplantagen kan forhåbentlig blive et stort aktiv på sigt.

Derudover opstammes der løbende Douglas graner, for på den lange bane, at repræsentere forhåbentlig pæne merværdier.

Det var indtjeningen set fra nuet.

Hvis vi ser på omfanget af plantager og skove gennem de seneste 100 år, så kan vi sige, at selskabet er vokset med ca. 15 ha årligt, til i dag at eje ca. 1500 hektar.

Hvordan udvikler vi så på den front?

Med baggrund i de politiske vinde der blæser for nuværende, kan der opstå muligheder, hvor Plantningsselskabet kan være en naturlig og ikke mindst upolitisk aktør på markedet.

Et er sikkert. Det er folketingets flertal som bestemmer, men uanset hvem af de to politiske fløje der har regeringsmagten, så ønsker et flertal på langt over 90 mandater mere natur i Danmark. Uenigheden er blot hvordan og hvornår.

Vi ved, at Landbo Fødevarer har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om udtagning af 100.000 hektar landbrugsjord fra den primære landbrugsdrift. I den aftale der er indgået, er det især lavbundsjorde der indgår, men der er nok alligevel nogle arealer som kan anvendes til skovrejsning.

Arealerne er ikke udpeget eller fordelt på landsdele, men Sønderjylland har umiddelbart flere lavbundsjorde end de mere østlige egne af Danmark. Udfordringen ved den aftale er, at der ikke er afsat penge på finansloven til opkøb af arealerne. Dertil ligger der ingen konkrete planer for, hvorledes arealerne skal udvikles derefter.

Derimod, er der i det fremlagte finanslovsforslag afsat 70 millioner til privat skovrejsning, svarende til ca. 2.150 hektar ny skov.

Omkring grundvandsbeskyttelse kan der tilsvarende være en mulighed. Enkelte kommuner har udpeget arealer, hvor de stiller særlige krav, hvis der drives landbrug på arealerne.

Andre kommuner og vandforsyningsselskaber håndterer problematikken på anden måde.

Et eksempel fra den virkelige verden er på Fyn, nærmere betegnet omkring Odense. Her har VandCenter Syd (som vandforsyningsselskabet hedder) i samarbejde med kommunen ønsket, at sikre drikkevandsforsyningen fremadrettet.

Landbrugsstyrelsen har erhvervet 145 hektar landbrugsjord til skovrejsning, og forestået jordfordeling i området. Arealerne er erhvervet til normal markedspris, men landmændene afregnes på ekspropriationslignende vilkår. VandCenter Syd har afholdt 60% af omkostningerne til køb af arealerne, samt alle procesomkostninger. Modydelsen er en tinglyst servitut, med krav om skovrejsning og ingen brug af gødning eller pesticider.

Hedeselskabet har herefter købt arealet for de resterende 40 % og etableret skoven med skovrejsningstilskud. Den nuværende ordning omkring skovrejsningstilskud giver mulighed for at opretholde EU landbrugsstøtten fremadrettet. Dermed er der en mindre indtjening til pleje af skoven.

Hvis der fra vandforsyningsselskaber og kommuner opstår ønske om, at etablere tilsvarende projekter i Sønderjylland, ser jeg Plantningsselskabet som en naturlig aktør og ejer af et sådant projekt. Vi er et solidt og folkeligt funderet selskab, der i 100 år har bevist at mestre skovdrift på et professionelt niveau.  

Tanken kan ledes yderligere ud til andre områder, hvor vi alle er direkte eller indirekte forbrugere. Konkret tænker jeg på, at næsten alle husstande i Danmark har en computer med adgang til internettet. Brugen af internettet er kommet for at blive, og Danmark er blevet interessant for store IT-giganter som Google, Facebook med flere. Disse giganter er i fuld gang med at etablere datacentre rundt omkring i landet, og datacentrene er storforbrugere af energi. De forsøger naturligvis at købe deres elforbrug fra vind- eller solenergi, men hvorfor ikke investere i en nyetableret skov. Dermed kan de profilere deres virksomhed via tiltag, som et stort flertal i befolkningen støtter op omkring.

Disse virksomheder har næppe nogen interesse i at plante eller drifte skove eller plantager i Danmark. Det kan Plantningsselskabet levere – igen som et folkeligt funderet selskab med ekspertisen på området.

Der er dog en ting jeg gerne vil pointere, nemlig, at vi skal huske at respektere vores rødder. Plantningsselskabet er i overvejende grad udsprunget af landbruget og derfor skal vi agere med stor respekt for det erhverv, der er vores ophav.

Uanset, hvor udviklingen bærer os hen, så er det helt sikkert, at vi skal være omstillingsparate – vi skal kunne se mulighederne og ikke begrænsningerne. Vi skal have en positiv tilgang til den verden, vi alle er på vej ind i. Vi skal have modet, evnen og viljen til forandring, for måske at overleve i endnu – 100 år.

————————————————–o—————————————————-

Det var lidt om selskabet, og så vil jeg tillade mig kort at sige lidt om jubilæumsbogen.

Først og fremmest vil jeg på selskabets vegne takke for de flotte økonomiske bidrag som Plantningsselskabet har modtaget.

Der er modtaget tilskud fra SE` vækstpulje, Det danske Hedeselskab, Tønder kommune og Den Sønderjyske Plantagefond. Tusind tak til bidragsyderne for det.

Også en stor tak til bogens forfatter Carsten Porskrog Rasmussen. Carsten har virkelig taget opgaven på sig og leveret et flot stykke arbejde, tusind tak for det.

Som I er bekendt med, så får Carsten mulighed for at profilere bogen lidt senere på aftenen.

Når aftenens program er slut og festen slutter, vil der være ét eksemplar af bogen til hver aktionær, samt til de gæster der er inviteret her i aften.

Selskabets sekretær, Karsten Romme vil udlevere bogen til jer og notere, hvem der har modtaget. Karsten kan vi lige få dig at se – tak for det.

I kan glæde jer til at læse bogen, og jeg vil ønske jer god læselyst.

Så synes jeg, at vi skal rejse os og udbringe et trefoldigt leve for Plantningsselskabet.  

morten.faudel@plantningsselskabet.dk

Jubilæumstale: Plantningsselskabet Sønderjylland 100 år

Ved Henrik Becker-Christensen

Allerførst et stort tillykke til dagens fødselsdagsbarn.

100 år – det er jo en betragtelig alder – ikke kun i et menneskeliv, men også for en erhvervsvirksomhed. For begge gælder det, at det er de færreste, der når denne anseelige alder. Men i modsætning til den 100-årrige mand eller kvinde, hvor alderen nok kan begynde at trykke, er det ikke tilfældet med dagens fødselar, der er ”still going strong”.

Vi er her i dag to historikere, som har fået til opgave at krydre aftenen med et – kort – fagligt bidrag. Carsten Porskrog Rasmussen er den store kender af Plantningsselskabets historie – og forfatter til jubilæumsbogen. Det vil vi høre mere om lidt.

Jeg vil i mit indlæg give en kort skildring af, hvordan verden så ud på disse kanter for 100 år siden ved oprettelsen af Plantningsselskabet. Jeg tænker her på Sønderjylland i genforeningsårene 1918-1920 og hvilke udfordringer man stod over for i de følgende år rent samfundsmæssigt.

For man kan jo roligt konstatere, at Plantningsselskabet Sønderjylland var på forkant med udviklingen, da det blev oprettet i oktober 1919. Det var endnu i den tyske tid – ét år efter afslutningen af 1. verdenskrig, og det var før genforeningen fandt sted det følgende år.

På det tidspunkt var terningerne allerede kastet, efter at Tyskland i sommeren 1919 havde underskrevet Versaillestraktaten. Dermed var det også sikkert, at der ville blive afholdt to folkeafstemninger her hos os – to folkeafstemninger der skulle afgøre hvor den fremtidige grænse mellem Danmark og Tyskland skulle gå.

Hvor grænsen skulle gå, var der imidlertid dengang meget delte meninger om.

At der i efteråret 1918 overhovedet blev tale om en grænseflytning – og at den ikke længere ville komme til at ligge ved Kongeåen, var kommet som et chok for den tysksindede befolkning. Her krævede man efter mange indbyrdes stridigheder, at det kun var områder med 2/3 dansk flertal, som skulle afstås til Danmark, og at der skulle være lige store mindretal på hver side af den nye grænse.

Det blev forkastet af den tyske rigsregering i Berlin. Den ville til gengæld kun have én afstemningszone – omtrent svarende til det nuværende Sønderjylland, men nord om Tønder og Højer, så de under alle omstændigheder forblev ved Tyskland. Og afstemningen skulle være ”kommunevis”, det vil sige, at grænsen først skulle drages efter man havde set de lokale afstemningsresultater.

I den danske lejr, var der i starten stort set enighed. Næsten alle gik ind for den resolution, som Vælgerforeningen for Nordslesvig havde vedtaget den 17. november 1918 på Folkehjem i Aabenraa. Det var her man krævede en folkeafstemning i det der blev til 1. zone – svarende til det nuværende Sønderjylland, hvor flertallet skulle afgøre landsdelens tilhørsforhold. Og samtidig blev der åbnet mulighed for en afstemning i den nordlige del af det nuværende Sydslesvig. Det blev også den danske regerings politik og i sidste ende en del af Versaillestraktaten.

Men undervejs opstod der en dyb dansk splittelse – både i Danmark og i Sønderjylland. Ved siden af den officielle danske holdning, som jeg kort har nævnt, var der en lille men slagkraftig gruppe, der ønskede en grænse ved Dannevirke og ned til Tønning. Andre ønskede at Flensborg ”kom hjem” – som det dengang hed – under alle omstændigheder, uanset afstemningsresultatet her.

Det var situationen i efteråret 1919, da Plantningsselskabet Sønderjylland blev oprettet. Intet var altså afgjort endnu.

Man kan derfor sige, at det var på forventet efterbevilling med en satsning på, at det nuværende Sønderjylland ville blive en del af Danmark. Men det var en sikker satsning og – som Hr. Møller ville have sagt det – et udtryk for ”rettidig omhu”.

Ved folkeafstemningen den 10. februar 1920 stemte 75 % i 1. zone for tilslutning til Danmark. I anden zone – syd for den nuværende grænse – gik det lige modsat. Her stemte 80 % for at forblive ved Tyskland. Det var på det grundlag, at de allierede fastlagde den nye dansk tyske grænse, som vi kender den i dag.

Det er – skal jeg tilføje – en grænse, som vi kan være stolte af. Den er ikke et udtryk for den såkaldte ”historiske ret”, hvor hver part, afhængig af styrke, kan blive ved med at bekrige den anden. Det er i stedet et andet princip, der ligger til grund for grænsen: den nationale selvbestemmelsesret, hvor den pågældende befolkning selv med stemmesedlen i hånd er med til at afgøre, hvor grænsen skal gå. Altså en demokratisk beslutning.

Det var en følge heraf, at Christian 10. den 10. juli 1920 kunne ride over den gamle Kongeågrænse nord for Christiansfeld på en hvid hest og dermed blive et symbol på genforeningen.

Jeg kan huske tilbage i 1980’erne, at Jydske Tidende og Vestkysten, som de dengang hed, i agurketiden kunne debattere, om den hest nu var helt hvid. Og når det emne så var udtømt, hvor hesten ligger begravet. Det sidstnævnte ved man godt. Og jeg har siden af fagfolk fået at vide, at hesten var hvid. Så sig ikke noget andet.

Men tilbage til Plantningsselskabets barndom i begyndelsen af 1920’erne. Hvordan var den omverden, som selskabet blev oprettet i? Ja, vi kan roligt slå fast, at det var et helt andet Sønderjylland, end det vi kender i dag.

Det er her værd at minde om en folketingsdebat i 1921, hvor den daværende udenrigsminister Harald Scavenius, udtalte at: ”Det at flytte en grænse er noget nær det samme som at skære i et levende legeme. Den foretagne operation smerter længe. Mangfoldige økonomiske bånd er blevet overskåret, ligesom i flere tilfælde kommuner er blevet delt.”

Størst følger fik operationen for Nordslesvig – altså Sønderjylland, hvor der i samfundsmæssig henseende – for at blive i billedet – skete en transplantation med kongeriget. Jeg vil give nogle eksempler herpå:

Vi er i dag vant til – eller blevet vænnet til, at der kun er 4 kommuner i Sønderjylland. Før strukturreformen i 2007 var der 23 kommuner. Men det tal blegner jo noget når vi går tilbage til 1920, hvor der her i Sønderjylland var – siger og skriver – 384 preussiske landkommuner og 16 godsdistrikter. De blev i begyndelsen af 1920’erne sammenlagt til 124 danske sognekommuner. Hertil skal så lægges 5 såkaldte ”flækker” – en mellemting mellem landsby og købstad – Højer var en af dem – og så de 4 købstæder: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Jeg kan som et kuriosum nævne, at Tønder by på tærsklen til genforeningen i 1920 ikke var en samlet kommune, men bestod af to kommuner, idet området omkring museet og det nuværende rådhus udgjorde en kommune for sig og dengang hed: ”Tønder Slots- og Frigrund”. Det var ikke nogen stor kommune. Der var 17 boliger og 120 indbyggere.

Det ville jo have været naturligt i 1920 at lægge denne sydlige del af Tønder sammen med den øvrige by. Men det skete ikke. I stedet kom området til at indgå i det nyoprettede ”Tønder Landsogn”. Det var først i 1933 at det blev indlemmet i Tønder kommune og at Tønder dermed – så at sige – blev en hel by. 

Der var altså – kort sagt – dengang en anden administrativ virkelighed, end den vi kender det i dag.

Det samme gælder infrastrukturen.

Mens der i den tyske tid var sket en stor udbygning af jernbanen, var vejnettet forsømt. Det var et talende vidnesbyrd herom, da amtsvejinspektør Poulsen i 1924 konkluderede, at landevejsnettet i store dele af Sønderjylland så ud som det havde gjort i 1864. Staten forpligtede sig derfor til over en tolvårig periode at sikre en udbygning.

Aftalen blev senere kaldt for ”Den store vejplan”. Hertil kom betydelige udgifter til istandsættelse af de eksisterende veje. Det blev starten på en omfattende modernisering. Efter gennemførelsen af ”den store vejplan” tog man i 1930’erne fat på anlæggelsen af flere nye diagonalveje.

I nogle projekter havde ingeniørerne så at sige den store lineal fremme. Det har aftegnet sig i landskabet som kilometer lange snorlige veje. Det gjaldt bl.a. den såkaldte ”minutvej” mellem Felsted og Aabenraa. Resultatet var, at Sønderjylland i løbet af få årtier fik et meget udbygget vejnet.

Og hvad kørte man så på i 1920? Ja det meste var grusveje – og så var der nogle veje med brolægning. I de følgende år tog man nye former for vejbelægning i brug. Her i Tønder eksperimenterede man i 1920’erne med – som det blev kaldt – ”overtjærede” veje. For at avislæsere kunne forstå, hvad det nu var for noget, blev den nye overflade på vejene sammenlignet med ”linoleum”. Det var dog først i 1933-34, at der kom asfalt til Tønder.

I 1920 var der ikke mange biler. En tælling viser, at den 1. oktober 1921 var der kun 668 personbiler i hele Sønderjylland. I de følgende år skete der så noget, for i september 1937 var man nået op på 3.564 personbiler.

Der var dog fortsat god plads på landevejene. En færdselstælling i august 1939 viste, at der på optællingsstedet i Tønder amt passerede 125 personbiler i gennemsnit hvert døgn. I Haderslev, Sønderborg- og Aabenraa amter var det omtrent det dobbelte.

Blandt de store trafikinvesteringer var også en udbygning af havnene. F.eks. fik Aabenraa et nyt stort havnebassin med en samlet kajlængde på 450 m. Der kom en ny havn ved Mommark på Als og et nyt færgeleje ved Aarøsund til brug for overfarten til Assens.

Derimod blev Tønders gamle havn fyldt op i 1940, da den ikke længere havde nogen praktisk betydning. Den lå der, hvor Hotel Tønderhus i dag er placeret og var ved en kanal forbundet med Vidåen. Et minde om den tidligere maritime storhed er dog bevaret i gadenavnene Skibbroen og Skibbrogade.

Vi er i dag forvænt med, at der kommer strøm ud af stikkontakten – til mange forskellige formål. Det var man ikke, da Plantningsselskabet blev oprettet. Der var nogle små jævnstrømsværker i byerne. På landet var det mere spredt. Mange måtte klare sig med en petroleumslampe eller lignende. Men efter genforeningen blev der sat skub i elektricitetsforsyningen. Her var det helt afgørende, at man i 1922 fik andelsselskabet ”Sønderjyllands Højspændingsværk” op at stå.

Andre tegn på modernisering var udbygningen af vandforsyningen. Mens der i 1925 kun var 10 vandværker i Sønderjylland, var tallet i 1935 vokset til 46.

Her i Tønder mærkede man også de nye tider, da byen blev kloakeret i midten af 1920’erne. I første omgang gik det ud over vandkvaliteten i Vidåen – men det fik man styr på.

I de samme år ændrede landskabet her på egnen også karakter. På grund af de vanskelige afvandingsforhold i marsken kunne der hvert år stå op imod 4.000 ha under vand fra november til maj. Det kunne også ske i våde somre og gav i perioder indtryk af, at Tønder lå på et fremspring i en sø, hvor kun landeveje og jernbanedæmninger ragede op som diger. Derfor var korndyrkning i marsken så godt som udelukket. I anden halvdel af 1920’erne blev der gennemført en storstilet afvanding af marsken med inddigning af åløb, regulering af Vidåen, anlæg af pumpestationer og o. 250 afvandingskanaler. Da arbejdet var afsluttet i 1930, gav det mulighed for udnyttelse af 14.000 ha marskarealer og for bebyggelse udenfor bakkeøer og værfter.

Hertil kom omfattende grundforbedringsarbejder, vandløbsreguleringer, afvanding af enge og moser, plantning af læhegn m.m. Den store entreprenør på dette område var Hedeselskabet, der i 1921 oprettede kontor i Tønder og filialer i Haderslev og Sønderborg. Det arbejdede sammen med Plantningsselskabet Sønderjylland med skovridder Kr. Fromsejer som daglig leder.

Der kunne nævnes meget mere. Men sammenlagt var der tale om en bevidst dansk satsning på at få Sønderjylland op på omgangshøjde med det øvrige land.

På et område kneb det imidlertid – det økonomiske.

Der var i de første årtier ikke megen industri i Sønderjylland. Det kom der reelt først efter 1945 med Danfoss som et af de markante lokomotiver. Men der kom mange andre virksomheder. Også her på Tønderegnen, hvor man fra slutningen af 1950’erne oplevede et sandt industrieventyr. Det er en virkning heraf, som vi nyder godt af her i aften i Ecco Centeret.

Men da Plantningsselskabet Sønderjylland så dagens lys for 100 år siden, var der endnu lang vej.

Dengang var landbruget det absolut bærende erhverv i Sønderjylland.

43 % af befolkningen fik deres udkomme ved landbrug, skovbrug og fiskeri. Og det ændrede sig ikke afgørende i de følgende år. På tærsklen til 2. verdenskrig var andelen kun faldet til 38 %. Det afspejlede sig også i, at hovedparten af befolkningen var bosiddende i landdistrikterne.

Det var derfor meget føleligt, at det sønderjyske landbrug havde – som det hedder på nutidsdansk – store udfordringer i de første årtier efter genforeningen.

Udgangspunktet var her forarmelsen under krigen og de store tab af menneskeliv ved fronten. Genforeningen med Danmark stillede imidlertid også store krav til det sønderjyske landbrug. Det gjaldt ikke kun om at få et nedslidt produktionsapparat på fode igen, men også om at omstille produktionen til eksport af flæsk og smør og det i konkurrence med det øvrige højt specialiserede danske landbrug. Det krævede store investeringer.

Hertil kom betydelige tab i overgangsårene 1918-1920. De gjaldt både de landmænd, der ventede med at veksle deres kontante formuer fra mark til kr., og de landmænd der konverterede deres lån i mark til veksellån i kr. Begge grupper gjorde det i forventning om en stigende markkurs, men det gik lige modsat. Indtægter i mark og udgifter i kr. gjorde det ikke bedre.

Det kan illustreres ved, at mens den gennemsnitlige markkurs i 1918 endnu lå på 57 kr. for 100 mark, var den i begyndelsen af 1921 faldet til knap 9 kr. – altså for 9 kr. kunne man få 100 mark. Ved årets slutning kunne man få 100 mark for 1 kr. og 15 øre. Det blev starten på den tyske hyperinflation, der kom til at præge de to følgende år. I september 1923 kunne man for 1 dansk kr. få 40 mio. mark – og en måned senere 3 milliarder mark. Det ændrede sig så sidst på året – som ved et trylleslag – da Tyskland med internationale garantier i ryggen fik stabiliseret sin valuta. Men det var denne udvikling, som i de første år også var til skade for mange sønderjyske landmænd.

Samtidig faldt landbrugets priser i begyndelsen af 1920’erne med 40 %. Så var der tørke i 1921, for megen regn i 1923 og en grasserende mund- og klovsyge gjorde det heller ikke bedre. Det kunne alt sammen aflæses i gældsætningen.

Og sådan gik det i de følgende år: nogle år lidt bedre, andre år dårligere, indtil verdenskrisen fra 1929 igen bød på store udfordringer – og det ikke mindst for landbruget. Hertil kom arbejdsløshed, tvangsauktioner og meget mere.

Det satte selvsagt også spor i den politiske udvikling her i landsdelen i 1920’erne og 1930’erne – bl.a. med de såkaldte protestbevægelser i form af Selvstyrebevægelsen, Samlingsbevægelsen og LS-bevægelsen. Den sidstnævnte var landsomfattende, men fik størst tilslutning i Sønderjylland, hvor 70 % af alle gårdejere tilsluttede sig Landbrugernes Sammenslutning eller Randersbevægelsen, som den hed i starten.

Oven i disse dønninger kom jo så nye nationale udfordringer mellem dansk og tysk, der blev præget af det tyske mindretals grænserevisionskrav og – fra 1933 – nazismen.

Se sådan kan vi komme langt omkring. Men det er ikke meningen her i aften.

De nævnte forhold viser imidlertid, at det ikke kun var en opgangstid, som Plantningsselskabet Sønderjylland blev født ind i for 100 år siden. Nej. Der var – skal vi sige det diplomatisk – også udfordringer og bump på vejen, som mangen en virksomhed kunne være snublet over. Men sådan gik det ikke her. Alt det vil Karsten Porskrog Rasmussen berette mere om senere i aften.

Men jeg vil gerne slutte mit indlæg med at nævne, at min kone og jeg gennem årene også har nydt godt af en af Plantningsselskabet Sønderjyllands mange plantager. Det er Fårhus Plantage, der sammen med den store statsejede Frøslev Plantage i 19 år – da vi boede i Flensborg – var udgangspunkt for en god spadseretur om søndagen. Så også fra et rekreativt synspunkt har vi meget at sige tak for her i aften.

Med de ord vil jeg gerne ønske et stort tillykke med det flotte jubilæum.

morten.faudel@plantningsselskabet.dk

Meddelelser til A/S Plantningsselskabets aktionærer

1. Jubilæumsbogen kan nu læses på vor hjemmeside. 

2. Aktionærer som endnu ikke har fået en bog udleveret kan få en tilsendt, hvis de sender en mail med anmodning herom, til sekretær Karsten Romme: karstenromme@gmail.com. Husk her at oplyse den aktuelle postadresse, så vi er sikre på at sende bogen til det rette sted. 

3. Bøger kan købes hos forlaget : Historisk Samfund for Sønderjylland. Prisen er her 200 kr + forsendelse. 

Med venlig hilsen

Torben Ravn

morten.faudel@plantningsselskabet.dk

Aktionærer uden udbytte: Det er kærligheden til naturen der tæller

JydskeVestkysten har bragt en artikel i anledningen af A/S Plantningsselskabets 100-års jubilæum.

Læs artikel ved af klikke her.

morten.faudel@plantningsselskabet.dk

To nye spændende videoer

Frøplantage:

Plantningsselskabet Elite  ( PS Elite FP 670 ). Europa´s største Nordmansgran frøplantage.
Et samarbejde mellem HedeDanmark og A/S Plantingsselskabet Sønderjylland.
 

Armhushede:

En gave til Naturen fra A/S Plantningsselskabet Sønderjylland i 100 års jubilæumsåret.
morten.faudel@plantningsselskabet.dk

JV om Planingsselskabet Sønderjyllands 100 års jubilæum

JyskeVestkysten har bragt en rigtig god artikel om A/S Plantningsselskabet Sønderjyllands Jubilæum.

I bunden af af den første artikel er der et link til en anden fin artikel om Plantningsselskabet folkegave.

morten.faudel@plantningsselskabet.dk

Referat fra generalforsamling

Fredag den 10. maj var 75 af A/S
Plantningsselskabet Sønderjylland aktionærer på skovtur i Løgumkloster plantage
og efterfølgende til generalforsamling i Forsamlingshuset.

Løgumkloster plantage er 148 ha. Det
er Selskabets første plantage, erhvervet i stiftelsesåret 1919 og dermed for
100 år siden.

Plantningsselskabet ejer plantager 12 forskellige steder i Sønderjylland, samlet ejer Selskabet 1493 ha, hvilket gør Selskabet til Sønderjyllands største private skovejer.

I sin beretning til
generalforsamlingen fortalte formanden gdr. Per Bonefeld om årets udvidelser på
i alt 21 ha i Hyrup plt, ved Bevtoft.

Disse arealer ville de kommende år
forblive i landbrugsdrift, idet der var indgået en 3 årig afgræsningaftale med
Gram Gods.

Formanden nævnte også de omfattende
tørkeskader, som havde påført Selskabet et skønnet tab på 250.000 kr.

Sluttelig fortalte formanden om 100
års jubilæumsfesten, som ville blive afholdt i oktober på ECCO centeret i
Tønder.

Der ville ved den lejlighed også
blive præsenteret en jubilæumsbog, som har museumsinspektør Carsten Porskrog
Rasmussen som forfatter.

Alle aktionærer ville blive inviteret
til festen og alle ville modtage en bog.

Formanden rettede en særlig tak til
Lisbeth Arkil, Haderslev, der i jubilæumsåret havde valgt at give sine aktier i
A/S Plantningsselskabet Sønderjylland

som gave til Den Sønderjyske
Plantagefond, hvis formål er at sikre plantningssagen i landsdelen.

Skovfoged Torben Ravn fortalte om et
vanskeligt driftsår 2018, med store tørkeskader og dårlige priser på juletræer.

Heldigvis havde markedet for tømmer
og flis været særdeles godt, hviket havde bidraget til at budgetmålet blev
nået.

Når driftresultatet for 2018 kun blev
på 280 tkr, mod 600 tkr. året før, skyldtes dette hensættelser på 250 tkr. til
efterbedringer som følge af tørkeskader.

Til bestyrelsen var der genvalg af :

Tdl. forstander Peder Damgaard,
Kollund

Gdr. Niels Jokum Hørlück, Rurup

Tdl. borgmester Susanne Beier, Korup
ønskede ikke genvalg efter 12 år i bestyrelsen

I hendes sted blev landmåler og gdr.
Karen Smith, Rurup valgt.

Sluttelig sagde Selskabet tak til
fhv. forstfuldmægtig Jørn Steenberg, Aabenraa

Efter 8 år som sekretær valgte han at
stoppe på grund af sygdom. I hans sted er nu indtrådt fhv. forstfuldmægtig
Karsten Romme, Aabenraa.

Efter generalforsamlingen
konstituerede bestyrelsen sig med :

Per Bonefeld, Sydals som formand og
borgmester Henrik H. Frandsen, Skærbæk som næstformand.

Som 3 medlem af forretningsudvalget
blev gdr. Kristen Fromsejer, Brøns, valgt.

Ref. Torben Ravn

skovfoged og direktør.

Mårbækvej 2 Ø.Terp DK 6240 Løgumkloster.

morten.faudel@plantningsselskabet.dk